Velkommen til Tingbjerg Badmintonklub

Tingbjerg Badminton Klub (TBK) blev startet i 1970 af en flok entusiastiske spillere, som lige siden har haft lyst til at spille badminton med hinanden og mod andre klubber.

I dag er vi en blanding af holdspillere og motionister, der ud over at spille benhård badminton satser på et stærkt socialt sammenhold med intensiv træning, alternative juleturneringer og diverse fester. Vi tilbyder fælles ugentlig holdtræning, holdkampe og træning for motionister. Dermed er der plads til både den ambitiøse holdspiller og den glade motionist.

Vi spiller for at vinde! 
Det gælder, både når vi spiller mod hinanden til træning, og når vi er ude at kæmpe for klubben i vores holdkampe mod andre badmintonklubber.

Her træner vi
Vi har træningsfaciliteter i EnergiCenter Voldparken Hallen (ECV-Hallen) og Grøndal Multicenter.

Er det noget for dig?
Vi er altid på udkig efter gode badmintonspillere. Både holdspillere og motionister. Så hvis du overvejer at starte i klubben, er du velkommen til at kontakte os og prøve at spille med på vores fællestræning.

På de følgende sider kan du læse lidt mere om klubben, se aktuel information og resultater, finde kontaktinformation mv.

Hold

TBK har turneringshold i Badminton København.

Træningstider

Oversigt over spilletider og haller for klubbens medlemmer.

Kontakt os

Vil du spille med os, evt. som holdspiller? Så kontakt os.